Deep learning til B&R-kameraer med MVTec og Hailo
B&R forbedre sin portefølje af smarte kameraer med en kraftfuld deep learning-funktionalitet. Et trevejssamarbejde med MVTec, der er specialist i software til machine vision, og Hailo, der er specialist i AI-processor, gør B&R-kameraet til en kraftfuld og effektiv edge-enhed. På SPS-messen i Nürnberg fejrede virksomhederne den første funktion, der kommet ud af det fælles projekt.
Machine vision-algoritmer baseret på deep learning åbner op for spændende nye måder at forbedre kvaliteten, øge produktiviteten og forebygge spild på, samtidig med at produktionen bliver mere fleksibel. "Vores samarbejde med MVTec giver maskinbyggere adgang til det bedste udvalg af de mest effektive vision-funktioner, der findes," siger B&R's machine vision-ekspert Andreas Waldl. "De er førende i branchen inden for både deep learning og klassiske regelbaserede algoritmer - to komplementære tilgange, der hver især spiller en vigtig rolle i automatisering af maskiner."
Hurtig afslsning
Det første produkt, der er kommet ud af projektet, er en deep-learning-baseret optisk tegngenkendelsesfunktion (OCR). Deep OCR er en metode, der opnår bemærkelsesværdigt hurtige læsehastigheder, selv på skrifttyper, der ellers er svære at genkende. "I mange år har vi arbejdet sammen med B&R om at udvikle machine vision-løsninger til kunder, der sætter teknologiske standarder, især for indlejrede systemer", siger Thomas Hopfner, produktchef for licenser og interfaces hos MVTec. "Dette mål er også fulgt i vores seneste samarbejde. Som et resultat heraf kan kunderne opnå alle fordelene ved deep learning teknologien, Deep OCR uden at skulle give afkald på ydeevnen."
Flere TOPS, færre watt
Højtydende deep learning-algoritmer kræver en kraftig processor. Dog gjorde implementeringen som en edge-enhed også strømforbruget til et kritisk problem. Nutidens maskinbyggere har ikke kun brug for computerhastighed, men også for strømeffektivitet, og det er her Hailo kommer ind i billedet: Ud over en ydeevne i verdensklasse på 26 tera-operationer pr. sekund (TOPS) kræver virksomhedens inferensacceleratorer også et bemærkelsesværdigt lavt strømforbrug. "Hailo hjælper os med at anvende virkelig banebrydende hastighed og intelligens lige der, hvor vores kunder har brug for det til deres hurtigste og mest adaptive produktionsløsninger," siger Waldl.
"Denne form for samarbejde er præcis, hvad vi havde i tankerne, da vi startede Hailo," siger Orr Danon, administrerende direktør for Hailo. "Det nye B&R-kamera udnytter Hailos højtydende AI-accelerator, og i kombination med deres avancerede edge-enheder og MVTecs avancerede machine learning algoritmer sætter vi nye standarder for ydeevne, der vil forbedre produktiviteten og øge kvaliteten i industrielle applikationer."