Karriere

Bliv en del af et kreativt fællesskab

Få en udfordrende karriere hos en af de mest succesrige globale virksomheder i automationsbranchen

Vi udvikler morgendagens teknologi inden for automation og proceskontrol. Du bliver en del af et internationalt miljø ved B&R teamet i Danmark, der består af mere end 35 applikationsingeniører, Sales Developers og Business Developer Consultants.

Vi er et ungt og innovativt team, der samarbejder på tværs af Danmark og landegrænser. Du kommer til at hjælpe kunderne med at udvikle og designe fremtidens automationsløsninger. Her er der frihed til at være kreativ, og vejen fra idé til udførelse er kort i vores organisation med en flad struktur og en tæt kultur.

Vi påskønner og anerkender mangfoldighed og arbejder kontinuerligt på at fremme et inkluderende miljø, hvor alle medarbejdere behandles lige med respekt uden forudindtagethed og ikke er udsat for diskrimination.

Et boost af viden

Når du bliver ansat kommer du igennem et intensivt, skræddersyet træningsprogram, der skal supplere den viden, du allerede har. Du bliver løbende efteruddannet, både på kurser herhjemme og i B&R’s hovedkvarter i Østrig.

Det danske hovedkontor ligger i Odense og vi har også et satellitkontor i Stilling nær Århus. Den samlede globale B&R organisation rummer mere end 4000 ansatte og 190 salgs- og supportkontorer over hele verden.

En del af noget større

B&R i Danmark er et datterselskab af østrigske B&R Industrial Automation. Med mere end 4000 ansatte og 190 salgs- og supportkontorer over hele verden, er B&R globalt blandt verdens største virksomheder inden for automation og proceskontrol. I juni 2017 blev B&R købt af ABB Group og fungerer nu som en selvstændig forretningsenhed inden for Machine & Factory Automation

Det gode arbejdsmiljø er i centrum

Det er meget vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt. Derfor har B&R indgået en firmaaftale med Institut Thomey vedrørende forebyggende medarbejderpleje. Det betyder, at vi tilbyder vores ansatte en halv times massage i arbejdstiden på hovedkontoret i Odense. Kantinen byder også på frisk frugt, morgenbrød og kaffe hver dag til fri afbenyttelse. Vores personaleforening inviterer ofte på udflugter til bl.a. kanoture, koncerter og lerdueskydning. Dertil arrangerer de fastelavn- og sommerfester.

Vælg venligst land og sprog

B&R Logo